John Kørners kunstneriske praksis kredser om aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Maleriet Mountain Shopping er ingen undtagelse. Her forholder Kørner sig kritisk til de klimamæssige aftryk, vi efterlader, når vi køber ind i supermarkedet. Kunsten i Aalborg føjer værket til sin samling af dansk samtidskunst med støtte fra Ny Carlsbergfondet.