Der findes de kunstneriske udsmykninger i det offentlige rum, som passer sig ind og bygger videre på deres omgivelser. Og så er der de udsmykninger, der synes at dumpe ned og tilbyde noget radikalt anderledes til stedet. Ingvar Cronhammars Perseus Gargoyle hører utvivlsomt til sidstnævnte.

Først og fremmest sig selv

Sammen med arkitekt Niels Poulsgaard har Cronhammar med sit nye stedsspecifikke totalværk radikalt omkalfatret pladsen foran Sjørring Idræts- og Kulturcenter. Kunstværket omfatter således et stort trappeforløb udført i lys portugisisk granit med indlagt lys i trappespringene. Midten udgøres af en cirkulær plads belagt med sorte chaussésten, hvor otte tunge gule bænke i massivt aluminium danner et cirkelslag. Sidst men ikke mindst rejser sig en 12 meter høj sort krogform, den såkaldte gargoyle, som i stedet for vand udspyr et ildrødt lys, som slår ned i pladsens centrum:

”Det er et betydningsfuldt værk, der føjer noget afgørende og anderledes til det her sted. Det hilser os med en gestus af stor skønhed. Det henviser også gennem sin titel Perseus Gargoyle til myte og historie. Men det er først og fremmest sig selv, det er kunst, det vil ikke andet end det, det er og gør – og derigennem oplader værket dette sted med en særlig betydning,” siger bestyrelsesmedlem i Ny Carlsbergfondet, Morten Kyndrup.

Væk fra rutinesynet

Som i mange andre af Cronhammars værker synes Perseus Gargoyle at operere i spændingsfeltet mellem det arkaiske og futuristiske, mellem templet og kraftværket. Nok virker materialebrug, udsigelseskraft og ikke mindst skalaforhold umiddelbart fremmedgørende, som om Perseus Gargoyle ikke er menneskeskabt. Og alligevel taler værket til os trods dets rungende tavshed. Dets både omfavnende, men også lettere skrækindjagende fremtoning påminder os om kræfter, større end os selv. Det river os ud af vores normalverden og rutinesyn og konfronterer os med noget ophøjet og larger than life.

Om Ingvar Cronhammar

Ingvar Cronhammar (f. 1947 i Hässleholm. Sverige) er uddannet ved Århus Kunstakademi i 1968-71. Ikke bare er hans værker i dag repræsenteret på en lang række af landets museer, han har gennem de seneste årtier sat et markant præg på det danske landskab og det offentlige rum med sine kunstneriske udsmykninger. Cronhammars tidlige værker er udtalt samfundssatiriske og samler sig som opråb mod småborgerlighedens snæversyn og middelmådighed. Det er til gengæld en anden form for middelmådighed, der står for skud i værkerne fra slutfirserne og frem. Med gennembrudsværket The Gate fra 1988 introducerer Cronhammar en helt særegen monumentalitet, der kommer til at gennemløbe hans efterfølgende arbejde, og som når en kulmination i Elia ved Birk Center Park i Herning fra 2001. Der er tale om enorme maskinkroppe og gennemæstetiserede installationer med en befriende mangel på mådehold, hvad angår format og elegance. Selv mindre skulpturer får med deres industrielle og altid perfektionistiske finish en science fiction-agtig, nærmest magisk udstråling.