2021 PUBLIKATION

Ursula Reuter Christiansen i evig proces

Ursula Reuter Christiansen. Poppies Mutate into Bats

I den store udgivelse Poppies Mutate into Bats er kærligheden til Ursula Reuter Christiansens virke mærkbar. Teksterne er skrevet af hendes tætteste samarbejdspartnere og beskriver et menneske med en stærk indvirkning på dem, hun møder - både direkte og gennem kunsten. For første gang samles så mange af kunstnerens malerier i ét oversigtsværk. Bogen er udgivet af SABSAY Gallery med støtte fra Ny Carlsbergfondet.

2021 KUNSTFORSKNING

Bogudgivelse: Jacques Rancière

Bibliotek for ny kunstteori. Forsider 4 crop

Bibliotek for ny kunstteori er en bogserie med oversættelser af international kunst- og kulturteori udgivet i samarbejde mellem Informations Forlag og Ny Carlsbergfondet. Ambitionen med serien er at skabe en større offentlig samtale om ny kunst og kunstteori. Nu udkommer fjerde bog i serien, et dobbeltbind med to af den verdenskendte franske filosof Jacques Rancières væsentligste skrifter: Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling.

2021 KTDK

Wiedewelt online

Peder Als. Portræt af Johannes Wiedewelt, 1766

Billedhuggeren Johannes Wiedewelt efterlod sig ikke kun et rigt værk, men også en udførlig og helt enestående fortegnelse over sit liv og sine værker. Manuskripterne, som er en hovedkilde til den tidlige nyklassicistiske skulptur i Danmark, er nu digitaliseret i sin helhed og gjort tilgængeligt for alle på Kilder til Dansk Kunsthistorie.

2021 KTDK

Galerie Köpcke online

Galerie Köpcke. Åbningsinvitation til Niki de Saint Phalles udstilling i 1961

I perioden 1958-63 drev Arthur Köpcke og hans kone Aase ”Tut” Larsen det legendariske Galerie Köpcke i København. Galleriet blev hurtigt en vigtig eksponent for den internationale avantgardekunst og introducerede kunstnere som Daniel Spoerri, Piero Manzoni og Niki de Saint-Phalle på dansk grund. Nu er breve og andet arkivmateriale fra Arthur Köpcke Arkivet, som til daglig befinder sig på ARoS, blevet digitaliseret og gjort tilgængeligt for alle på KTDK – Kilder til Dansk Kunsthistorie.

2020 KTDK

Christine Stampes erindringer

KTDK Christine Stampe

Baronesse Christine Stampe var en nær ven af Bertel Thorvaldsen, og hendes erindringer er en vigtig kilde til hans sene liv og værk. Mens en redigeret udgave af hendes erindringer blev udgivet i 1912, har originalmanuskriptet ligget forseglet på Thorvaldsens Museum. Nu er manuskriptet tilgængeligt på den digitale platform Kilder til Dansk Kunsthistorie.

2020 KTDK

Et kig ind i Klingens redaktionelle værksted

Klingen forside crop

Tidsskriftet Klingen var i årene 1917-20 talerør for sin tids mest radikale avantgarde. Her huserede kunstnere og forfattere som Axel Salto, Poul Henningsen, Vilhelm Lundstrøm og Emil Bønnelycke. Ny bog samler for første gang de mange breve mellem medlemmerne af redaktionen, som både var kollegaer, venner og hinandens mest brutale kritikere.

2020 PUBLIKATION

Antologi om den antropocæne tidsalder

Marianne Krogh Con-nect-ed-ness

I anledning af arkitekturbiennalen i Venedig vil Den danske Pavillon sætte fokus på forbundethed. Kunsthistoriker og kurator Marianne Krogh skaber i samarbejde med Lundgaard & Tranberg Arkitekter udstillingen ”con-nect-ed-ness” ud fra biennalens overordnede tema How will we live together? Allerede nu udgives med støtte af Ny Carlsbergfondet en antologi med en række af danske og internationale bidrag.

2020 KUNSTFORSKNING

Museum for fremtiden

Kunsthal Aarhus

Kunsthal Aarhus, det københavnske teater Sort/Hvid og Aarhus Universitet etablerer et helt nyt samarbejde på baggrund af en 3-årig praksisbaseret ph.d. finansieret af Ny Carlsbergfondet.

1/4