Douar – Det sorte telt er en installation skabt af vævet tekstil, reb, snor, træ og grene. Braase fandt stor inspiration i Mellemøstens æstetik og nomadekultur, som hun allerede som barn var dybt fascineret af. Vinduet til Mellemøsten fandt hun gennem bøger og utallige besøg på etnografiske museer. På trods af den store interesse, rejste Braase aldrig selv til Mellemøsten. Douar – Det sorte telt er på denne måde et drømmebillede, en fantasi om det nomadiske liv set fra Ragna Braases atelier i Paris.

Materialitet

Ragna Braase havde en undersøgende tilgang til kunsten. Hun arbejdede intuitivt og benyttede ofte materialer, som man normalt ikke forbinder med kunst. Dette kunne være alskens dagligdagsting, som da hun vævede et par sandaler ind i værket Menilmontant. Desuden vævede Braase med garn, hun selv havde spundet, på en væv, hun selv havde bygget.

Ud af glemmebogen

Ragna Braase var og er en anerkendt kunstner, men lig andre kvindelige kunstnere i hendes samtid, opnåede hun aldrig bred anerkendelse. I de seneste år er hendes værker dukket op på ny og er blevet reaktualiseret på flere udstillinger, bl.a. på Sorø Kunstmuseum, Esbjerg Kunstmuseum og Kastrupgaardsamlingen. Hun er desuden aktuel på Statens Museum for Kunst med udstillingen Tekstil, grafik, sandal, der viser nogle af museets betydelige nyerhvervelser af Braase.

Relation til samlingen

Ragna Braase repræsenterer en uovertruffen teknisk og kunstnerisk kvalitet. Hendes værk er relevant for Horsens Kunstmuseums samling, da det har en substantiel relation til en række yngre kunstnere, som er repræsenteret i samlingen, fx Emil Westman Hertz og Martin Erik Andersen. Derudover kan Douar – Det sorte telt relateres til to af museets større vævninger af Grete Balle. Begge kunstnere arbejdede eksperimentelt med vævning, men med meget forskellige udtryk.  

Om Ragna Braase

Ragna Braase (1929-2013) arbejdede i et krydsfelt mellem kunst, arkitektur, håndværk og design. Hun blev uddannet på École des Beaux-Arts i Paris (1952-53) og Kunstakademiet i København (1954-57). I 1968 flyttede hun til den franske landsby Marcoussis med sin mand, kunstneren Ib Braase, og deres to børn. Hun startede med at arbejde som maler, men begyndte senere at arbejde med grafik og vævning.