Billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba boede og arbejdede det meste af sit liv i Paris. Både i sin kunst og i sit liv var hun optaget af global kultur, ligesom hun var en stille, men stærk fortaler for globalt udsyn og solidariteten mellem mennesker på tværs af kulturer og geografi. I sin levetid opnåede hun stor anerkendelse i kunstnerkredse, mens hun i den brede offentlighed aldrig blev særlig kendt.
Nu er en række af de skulpturer, der befandt sig i hjemmet og atelieret i Rue du Château i Paris tilbage i den franske hovedstad. Udstillingen ”Sonja Ferlov Mancoba” på Centre Pompidou viser over 50 skulpturer og 60 tegninger af den danske kunstner og trækker således en tråd gennem hele det imponerende livsværk.
”Krigsmonumentet”
Blandt de mange værker indtager Skulptur 1940-46 en central placering i udstillingen i Paris. Værket, som Ny Carlsbergfondet donerede til Centre Pompidou sidste år, regnes for et hovedværk i Ferlov Mancobas produktion. Også kunstneren selv betragtede skulpturen som et vendepunkt i sit arbejde, som en ”mor til alt, hvad der kommer efter…”
Skulptur 1940-46 er, som titlen fortæller, mestendels udarbejdet i krigsårene. En periode, der for Ferlov Mancobas vedkommende var præget af tyskernes internering af hendes mand, Ernest Mancoba, i Frankrig, hendes egen graviditet og ikke mindst hendes forfærdelse over nazismen. Bronzeskulpturen skal ses som en opsamling på og som et monument over alle de mange indtryk fra krigen; som registreringer, der langsomt og over år er bearbejdet ind i et endeligt udtryk.
En knop
Der er egentlig tale om et vækstmotiv. Trods den statiske karakter emmer den organiske trekantsform i Skulptur 1940-46 af bevægelse. Som en udstrakt ryg rejser den sig fra gulvplanet, som om den er underlagt et indre pres; en tilbageholdt energi, der kæmper med formens grænser. Selv beskrev Ferlov Mancoba skulpturen som en ”knop, der endnu ikke er sprunget ud.” En knop eller puppe, der bærer forventningen og håbet til fremtiden i sig, og som stille hvisker, at noget nyt er på vej.
Dansk-fransk samarbejde
Udstillingen på Centre Pompidou er udviklet i tæt samarbejde med Statens Museum for Kunst, hvor over 70.000 gæster besøgte udstillingen tidligere på året. Ny Carlsbergfondet støttede ligeledes kataloget til udstillingen i København, ligesom fondet donerede en række sene værker af Ferlov Mancoba til museet i Sølvgade. Læs mere.
Om Sonja Ferlov Mancoba
Sonja Ferlov Mancoba (1911-84) er født i Danmark og tog i 1930’erne del i miljøet omkring kunstnergrupperingen Linien, der var stærkt inspireret af surrealismen. I 1936 rejste Ferlov Mancoba som 25-årig til Paris, hvor hun bosatte sig og fik atelier ved siden af Alberto Giacometti. Selvom Ferlov Mancoba begyndte som maler, blev skulpturen hendes primære medie. Som billedhugger udviklede hun sit særegne formsprog, der var influeret af hendes interesse for ikke-vestlige kulturer.
