Nyheder

15. Januar 2020

Arnoldis kunstneriske klimaadvarsel i Davos

Når verdens økonomiske ledere samles i Davos senere på måneden bliver det med et både iøjnespringende og tankevækkende bidrag fra den danske billedkunstner Per Arnoldi. Ny Carlsbergfondet har støttet den kunstneriske udvikling af Arnoldis animationsfilm GLOBAL WARNING / GLOBAL WARMING, som i Davos bliver en del af World Economic Forums officielle visning.

7. Januar 2020

Ny direktør for Glyptoteket

Bestyrelsen for Ny Carlsberg Glyptotek har udnævnt museumsdirektør Gertrud Hvidberg-Hansen til ny direktør for museet. Gertrud Hvidberg-Hansen tiltræder stillingen på Glyptoteket den 1. marts 2020 og forlader dermed sin nuværende stilling som direktør for Faaborg Museum.

6. Januar 2020

Videnskab|Lidenskab: En aften om VI & DEM

Den accelererende globalisering synes langt fra at mindske behovet for at definere kulturelle tilhørsforhold og forskelle. Men hvad er det for mekanismer, der gør, at vi er tilbøjelige til at skelne mellem ”os” og ”de andre”? Dette er omdrejningspunktet, når Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Ny Carlsberg Glyptotek inviterer til sæsonstart på Videnskab|Lidenskab torsdag 30. januar kl. 18.30-20.30.

6. November 2019

Studentermedarbejdere til Ny Carlsbergfondet

Ny Carlsbergfondet søger to nye medarbejdere (studerende), der skal bistå fondets sekretariat i de daglige opgaver. Arbejdstiden ligger på 15 timer om ugen, fordelt på to faste arbejdsdage. Den ene af stillingerne er et tidsbegrænset barselsvikariat.

23. Oktober 2019

Tæt på Kunsten – ny undervisningsportal til gymnasierne

Tæt på Kunsten er en ny undervisningsportal, der tager afsæt i den kunst, der befinder sig på eller omkring de danske gymnasier. Portalen er udviklet af Ny Carlsbergfondet i tæt samarbejde med gymnasielærere i relevante fag og tilbyder opgaver, film og billeder, der frit kan anvendes direkte i undervisningen.

21. Oktober 2019

Videnskab|Lidenskab: En aften om MANIPULATION

Torsdag 14. november kl. 18.30-20.30 står den på misinformation, halve sandheder og lodrette løgne, når Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Ny Carlsberg Glyptotek inviterer til årets sidste Videnskab|Lidenskab.

4. Oktober 2019

Gå i Carlsbergfamiliens fodspor på Kulturnatten

Skal du ud i Københavns Kulturnat fredag den 11. oktober? Så kan vi anbefale dig at tage Carlsbergfamiliens digitale kort ’24 aftryk på København – et opdagelseskort’ med på mobilen. Kortet fører dig til en lang række historiske bygninger, monumenter og skulpturer, der alle på forskellig vis kan tilskrives Carlsbergs stifter, brygger J.C. Jacobsen, og hans søn Carl Jacobsen.

1. Oktober 2019

PODCAST: VAND - en samtale i klimaforandringernes tegn

Aldrig før har vi talt så meget om vand, både som en knap ressource i form af rent drikkevand og som en trussel i takt med stigende verdenshave. Kan videnskaben og kunsten fortælle os, hvad der er op og ned? I en ny podcast diskuterer Katherine Richardson og SUPERFLEX nogle af de helt konkrete problemstillinger.

8. Juli 2019

Nyt digitalt kort guider dig gennem Carlsbergfamiliens arv og historie

Gå på opdagelse i Carlsbergfamiliens historie med et nyt digitalt kort over bygninger, monumenter og skulpturer skabt af Carlsbergs stifter brygger J.C. Jacobsen og hans søn Carl Jacobsen. Og besøg Carlsbergfamiliens nye digitale formidlingssite, hvor du kan læse om det store præg, som bryggerne hver især har sat på København og Hillerød.

3. Juli 2019

Ny Carlsbergfondets Forskningsinitiativ

Ny Carlsbergfondet opslår hermed forskningsstipendier inden for fondets virkefelt. Der opereres med tre forskellige virkemidler: (1) ph.d.- stipendier, (2) postdoc-stipendier samt (3) projektstøtte. Ny Carlsbergfondets Forskningsinitiativ blev iværksat i 2010 og har det formål at generere ny kunstvidenskabelig viden og samtidig bygge bro mellem universiteternes og museernes forskning.

1. Juli 2019

A Kassen inviterer til bronzehældning

Vær med, når kunstnergruppen A Kassen d. 3. juli kl. 11 indleder første fase af en kunstnerisk udsmykning, som lanceres senere i år på den Danske Ambassade i New Delhi. Projektet realiseres på baggrund af støtte fra Ny Carlsbergfondet.

29. Maj 2019

Carlsbergfamilien på Folkemødet: Videnskab, kunst og fællesskaber

Bjørn Nørgaards skulpturtelt "Tabernaklet" danner igen i år ramme om et fyldigt folkemødeprogram 13. - 15. juni med samtaler, forskningsoplæg, kunstperformances, koncerter, workshops og ikke mindst ro, tid og rum til fordybelse og eftertanke.

2/7