Kunst spiller en betydelig rolle for, hvordan vi som mennesker agerer kritisk og nuanceret i verden. Derfor skal kunsten placeres, så den kan opleves af alle – uanset alder, etnicitet, køn og uddannelsesbaggrund. Museerne har en betydelig rolle i denne sammenhæng, og derfor støtter Ny Carlsbergfondet museernes mulighed for at indsamle kunst til deres samlinger, både gennem støtte til erhvervelse af kunstværker og ved overdragelse af værker fra Ny Carlsbergfondets beholdning.
Danske museer kan søge støtte til erhvervelse eller overdragelse af værker, og udenlandske museer kan søge støtte til erhvervelse eller overdragelse af værker af danske kunstnere.
Der kan løbende søges støtte. Se de specifikke frister under ”Ansøgningsfrist og møder”. I forbindelse med køb af værker på auktion kan der sendes en hasteansøgning.
Klik herunder for at læse mere om de enkelte støtteområder: