Afhandlingen kaster nyt lys over forholdet mellem portrætkunst, portrættering og selvfremstilling i Italien i perioden ca. 1490-1600 med omdrejningspunkt i analyser af udvalgte portrætmalerier, der alle befinder sig på SMK og i Nivaagaards Malerisamling. Det drejer sig om syv portrætter – skabt af henh. Bellini, Tizian, Lotto, Parmigianino, Sofonisba, El Greco og Barocci, hvilke trækker tråde til en bredere italiensk og europæisk kontekst.

Dannelse og individ

Undersøgelsen af portrætkunsten i høj- og senrenæssancen udfoldes i et krydsfelt mellem kunsthistorie og social- og kulturhistorie. Portrætkunsten identificeres som en visuel hovedkilde i studiet af det 16. århundredes dannelseskultur, individforståelse og samfundsforhold, der hidtil har været begrænset udnyttet af det nyere og righoldige portrætforskningsfelt, som indledningsvist udfoldes og diskuteres kritisk.

De forskellige portrættyper og deres motiver afspejler nogle overordnede samfundsmæssige mekanismer, som i et forløb fra 1500-tallets begyndelse har præget den vestlige kultur. Det gælder centralisering fra feudalsamfund til bystater og hofkulturer, en internalisering af samfundsnormer i individet samt evnen til performativt at skabe sig en identitet gennem rollespil i de stadig mere forpligtende fællesskaber. Mekanismerne findes afspejlet i portrætkunstens forhold mellem realisme og idealisme og kan følges parallelt i datidens dannelseslitteratur med Castigliones Il Cortegiano som en central kilde.

Om stipendiaten

Jeppe Priess Gersbøll (f. 1987) er uddannet cand.mag. i kunsthistorie fra Københavns Universitet med tilvalg inden for museumsstudier, æstetik og projektet om kulturarv. Han har under og efter studietiden arbejdet på en række museer og herudover deltaget i konferencer, seminarer samt pilotprojekter, ofte i krydsfeltet mellem kunst og arkitektur, kulturhistorie og bevaring. Studieophold i bl.a. Cambridge, London og Rom. Ph.d. i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Jeppe Priess Gersbøll arbejder i dag i Slots- og Kulturstyrelsen.

Dato for afhandlingens forsvar: 3. juni 2016

Afhandlingens endelige titel: Selvfremstillingens kunst i 1500-tallets Italien. Ph.d.-afhandling om forholdet mellem portrætmaleri og selvfremstillingsformer i høj- og senrenæssancens Italien, cirka 1490-1600, belyst med udgangspunkt i syv værker fra Statens Museum for Kunst og Nivaagaards Malerisamling