Ursula Reuter Christiansen har haft mange forskellige udtryk fra 1960’erne til i dag. Nu kan Fuglsang Kunstmuseum åbne for endnu en dimension af hendes virke med to centrale værker: Fugleskelet og Demut. Für Michael. Værkerne markerer hver især vigtige tærskler i Ursula Reuter Christiansens liv og praksis, idet de agerer portaler mellem Tyskland og Danmark; performance og maleri.

Værkerne sikrer dermed et mere komplet billede af en lokal, national og international kunstner i Fuglsang Kunstmuseums samling og forankrer Reuter Christiansen i den kollektive bevidsthed nu og i fremtiden.

Fremmed fugl mellem Düsseldorf og Danmark

Ursula Reuter Christiansen kom til Danmark første gang i 1967 og malede her sit allerførste maleri: Fugleskelet. Hun havde indtil da udfoldet sig indenfor skulptur i Joseph Beuys’ klasse på kunstakademiet i Düsseldorf.

Fugleskelet er skabt under indtryk af et kuldslået nordisk landskab, som hun havde fordybet sig i igennem litteraturen, men aldrig før set i levende live. Værket inkorporerer konkret hendes levede erfaring i kraft af fuglefjer, hun har fundet på stranden på Møn.

Ursula Reuter Christiansens desillusion over sit hjem i Tyskland og de fortielser hun personligt og hele hendes generation voksede op med efter 2. verdenskrig, gør måske dette skelet til en slags vingeskudt tysk ørn. Baggrundens blå og sølvfarvede striber refererer til billedkunstneren Jörg Immendorf, der var hendes medstuderende hos Beuys. Både fugl og baggrund peger dermed på det Tyskland, hun var født af i forening med det danske landskab, der skulle blive hendes nye hjem.

Det almene er personligt

Demut. Für Michael, 1993, refererer til en performance Ursula Reuter Christiansen skabte i forbindelse med, at en nær vens søn døde. I performancen bøjer kunstneren sig ydmygt overfor døden. I en form for sakral handling nedsænker hun sit hår i en spand vand. Uden protest accepterer hun det uigenkaldelige.

I billedets baggrund ses en overdimensioneret dødstrompet, der på trods af både navn og udseende også tager form som en dejlig spisesvamp. Ursula Reuter Christiansen var egentlig i gang med at male svampen, men besluttede at vende billedet på hovedet og dermed forvandle dødstrompeten til en dødsklokke.

Bladsølvet, der er påført maleriet, peger desuden i retning af ældre religiøse billeders brug af en symbolsk guldgrund, og tilføjer med hendes egne ord maleriet ”et pust fra himlen”. Værket viser Ursula Reuter Christiansens evne til at gøre det personlige alment, og forener hendes performative med hendes maleriske praksis.

Fuglsang Kunstmuseum

Fuglsang Kunstmuseum har rod i et af landets ældste kunstmuseer. Samlingen indeholder kunst fra 1780 og frem til i dag, samt et bredt spektrum af værker fra Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn. Med en fælles forankring i museets geografiske ansvarsområde udgør de to Reuter Christiansen-værker en solid udvidelse af museets repræsentation af værker forankret i lokalområdet.

Om Ursula Reuter Christiansen

Ursula Reuter Christiansen (f. 1943) kom ind på kunstakademiet i Düsseldorf i 1965. Her blev hun under Joseph Beuys uddannet billedhugger. På kunstakademiet mødte hun også sin mand, den danske komponist og billedkunstner Henning Christiansen, som hun rejste sammen til Danmark med. De slog sig ned på Møn, hvor Reuter Christiansen fortsat bor og arbejder i dag.

Reuter Christiansen udfolder sig alsidigt gennem mange forskellige kunstmedier og har sideløbende med sin egen praksis bl.a. været professor ved både kunstakademiet i Hamburg og i København.