Kunst i vores fælles bygninger, byrum og landskaber kan vække nysgerrighed og refleksion, åbne nye perspektiver og skabe rammer for meningsfulde møder og dialoger mellem mennesker.

Derfor donerer fondet kunstprojekter og kunstværker til steder i Rigsfællesskabet, hvor samspillet mellem sted, brugere og kunst rummer et særligt potentiale.

Med donationerne ønsker fondet at bidrage til, at mange mennesker, med forskellige baggrunde og livsvilkår, kan møde væsentlig kunst som en naturlig del af deres hverdag og opleve den betydning og værdi, kunsten kan have for både den enkelte og samfundet.

Vi støtter kunstprojekter af permanent karakter, enten som ny kunst, der bliver skabt specifikt til et konkret sted, eller som donation af kunstværker fra fondets egne erhvervelser.

Der er to årlige ansøgningsfrister. 
Se de specifikke datoer til højre under 'Ansøgningsfrister'. 

Vi beder vores ansøgere om at orientere sig i de enkelte støtteområder og ansøgningskrav herunder.

 

→   Donation af kunstprojekter i Danmark

→    Kunst til Folkeskolen