Tæt på kunstnerne

Hvilke tanker gør billedkunstnerne sig om deres arbejde, og hvordan ser det ud, hvor de arbejder? Her kan du møde en række spændende kunstnere og kunstprofessionelle.

Betwixt – Years - Ishøj Strand

Et nyt værk i hjertet af Ishøj. Kunstnergruppen YEARS nye værk Betwixt er blevet indviet i Ishøj og udgør nu en del af forpladsen til den kommende letbanestation. ⁠

Et nyt værk i hjertet af Ishøj


Kunstnergruppen YEARS har siden 2011 arbejdet kollektivt med kunst. De skaber ikke kun egne værker, men også rammer for samarbejder på tværs af fag, generationer og grænser.⁠ Deres nye værk Betwixt blev indviet i Ishøj og udgør nu en del af forpladsen til den kommende letbanestation. ⁠

Betwixt er en cirkel af ni granitskulpturer, der danner en scene i byrummet – et sted, hvor mennesker og kunst mødes i øjenhøjde.⁠ Hver figur har sit eget udtryk. Tilsammen skaber de ni skulpturer en fin fortælling om livets mange faser – fra barndom til voksenliv, fra byens puls til naturens stilhed.⁠ De ni skulpturer, der står i cirkelform, danner samtidig en form for koreografi af tid og bevægelse, inspireret af både runesten og reklamesøjler. ⁠

Man kan i værket finde både fortid og nutid. Skulpturere inviterer til at stoppe op, undre sig, træde ind og videre ud. De fungerer som porte – fysiske og mentale. ⁠Med Betwixt har YEARS skabt er et overgangsrum. Et sted til refleksion. Til bevægelse. Til at stoppe op og se sig omkring.⁠ Tak til YEARS for dette værk, der med både dybde og tilgængelighed skaber nye forbindelser mellem kunst og mennesker – midt i Ishøjs byrum.⁠ Hovedstadens Letbane, der går fra Ishøj i syd til Lundtofte i nord, åbner i efteråret 2025.⁠

2/4