Værker af Nina Beier & Bob Kil, Louka Anargyros, BURN OUT (Henrik Plenge og Jes Brinch), Ismar Čirkinagić, Simone Aaberg Kærn, Peter Land, Rasmus Myrup, Tabita Rezaire, Apolonia Sokol, Jakob Kudsk Steensen og SUPERFLEX bliver en del af Arkens samling.

Fokus på samlingen

Donationen af de 20 værker markerer en udvikling i Arkens samling og afspejler samtidig museets nye strategi, hvori selvsamme samling spiller en vigtig rolle. Dette nye fokus cementeres, når den omfattende værkdonation fremvises i udstillingen Group Therapy – ny samtidskunst i 2024.

Arken vil fremadrettet følge udvalgte kunstnere så flere facetter af deres kunstneriske praksis bliver repræsenteret. Derudover vil museet udvide bestanden af værker fra årene 1990-2010, så dybden og mangfoldigheden af værker skabt i disse år styrkes. Derudover arbejdes på at introducere nye kunstnerskaber, for at sikre samlingens repræsentation af nye samtidskunstneriske udtryk og idéer for fremtiden.

Disse ambitioner repræsenteres i de 20 værker, som Arken nu erhverver på baggrund af en donation fra Ny Carlsbergfondet.

Apolonia Sokol

Den dansk-fransk-polske kunstner, Apolonia Sokol (f. 1988), fangede for alvor danskernes bevågenhed med Lea Globs dokumentar Apolonia, Apolonia, der følger den talentfulde kunstner og bohememiljøet omkring hende gennem 13 år. Sokols originale karakter og mangfoldige omgangskreds reflekteres i hendes intense portrætter, der undersøger billedets magt i centraliseringen af aktuelle politiske temaer, såsom intersektionel feminisme og kropspolitik.

BURN OUT

Forkullede vægmalerier af mariehøns og en smeltende rutsjebane i primærfarver er blot et udpluk af det rædselsvækkende tableau, der møder publikums syn i BURN OUT’s Brændt Børnehave (1994/2024). Kunstnerduoen, der består af Henrik Plenge Jakobsen (f. 1967) og Jes Brinch (f. 1966), lader deres værk genopstå på ARKEN som en rekonstruktion med både replikaer og originale elementer fra den oprindelige installation, der fandt sted hos Galleri Nicolai Wallner i 1994.

Ismar Čirkinagić

Bosnisk-danske Ismar Čirkinagić (f. 1973) tog afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi efter at være flygtet fra krigshandlingerne i Bosnien-Herzegovina i 1992. I sin kunstneriske praksis undersøger han temaer om traumer, eksil og nationalidentitet, gennem konceptuelle projekter. I Fotoprojektet Ocean Europe erstatter Čirkinagić europæiske flags symbolske værdier med monokrome farveudtryk ved at computermanipulere fotos af flag hentet fra internettet, så hvert fotografis farve til sidst kun består af den gennemsnitlige farve af alle nuancer der indgår i det pågældende flag.

Jakob Kudsk Steensen

Med den immersive VR- og videoinstallation Re-Animated fra 2018, genopliver Jakob Kudsk Steensen (f. 1987) den uddøde Kaua’i ʻōʻō-fugl digitalt og undersøger, hvordan det føles, når menneskeskabte forandringer viser sig som tab af biodiversitet. Kudsk-Steensens arbejder i sin kunstneriske praksis primært med storytelling gennem animation og lyd. I hans immersive installationer sætter han et særligt fokus på klimaet.

Louka Anargyros

Louka Anargyros’ (f. 1992) massive keramikskulpturer Leatherboys portrætterer maskuline figurer iført motorcykeldragter midt i ømme omfavnelser. Den livsfarlige motorcykelsport er for Anargyros et symbol på hård og farlig maskulinitet – farlig for dem der udøver den, og farlig for dem, der ikke kan leve op til den. På beskyttelsesdragterne, har kunstneren udskiftet navne på sponsorer med homofobiske øgenavne, han selv oplevede at blive kaldt, da han i sin opvækst ikke kunne leve op til stereotypen om ’en rigtig mand’.

Nina Beier og Bob Kil

Det performative værk Life Guardians er et samarbejde mellem kunstnerne Nina Beier (f. 1975) og Bob Kil (f. 1975). Værket består af 5 marmorløver, der skriver sig ind i Beiers arbejde med readymades. Løvernes akkompagneres af 5 performere, som Kil har koreograferet. Værket kaster et humoristisk, men kritisk, blik på magtstrukturerne omkring os og udforsker desuden, hvordan vi sanser forholdet mellem objekt og billede. Nina Beier er allerede repræsenteret i Arkens samling, men det bliver museets første erhvervelse af Bob Kil, samt samlingens første performative værk.

Peter Land

Peter Land (f. 1966) arbejder på tværs af medierne video, skulptur og installation og er allerede en central kunstner i Arkens samling. Han markerede sig allerede som pionér indenfor samtidskunsten, da han i 1990’erne begyndte at eksperimentere med det dengang nye video-medie og arbejdede med emner som køn og identitetspolitik. Videoværket The Lake (1999) skriver sig ind i Lands mangeårige undersøgelse af maskulinitet og video som medie, og den hyper realistiske installation Playground (2005) repræsenterer Lands arbejde med skulptur, installation og hyperrealistisk absurditet.

Rasmus Myrup

Værket Outside Salon de Refusés består af 7 skulpturer med navne som Lantern Lad og That Bitch og fremstår hver især sammensat af naturlige materialer, og med skræddersyet tøj der udtrykker deres individuelle personligheder. Disse mytologiske og magiske væsner venter på at komme ind på en natklub, hvor os dødelige mennesker ikke har adgang. Gennem sin unikke tilgang til historisk magtkritik og formidlingen af queer narrativer, arbejder Rasmus Myrup (f. 1991) især med referencer til nordisk kulturhistorie og de magtstrukturer myter og mytologiske figurer kan være med til at reproducere.

Simone Aaberg Kærn

Simone Aaberg Kærns’ (f. 1969) Open Sky er et monumentalt installationsværk baseret på hendes performance Microglobal fra 2002, hvor kunstneren fløj fra Danmark til Kabul i Afghanistan, for at lære en afghansk kvinde at flyve. Installationen dokumenterer Kærns banebrydende performance, og omfatter bl.a. den Piper Colt-flyvemaskine kunstneren fløj den lange strækning i. Værket er et af flere eksempler på Kærns arbejde med luftrummet som et symbol for frihed og forhandling af fysiske grænser fra 1990’erne og frem til i dag. Open Sky markerer sig på denne måde som et hovedværk i kunstnerens praksis.

SUPERFLEX

Med It Is Not The End Of The World bøjer kunstnergruppen SUPERFLEX bogstaveligt talt en hyppigt brugt sætning i tilsidesættelsen af alvorligheden i globale klimaforandringer i neon. Samtidig understreger de også pointen, at selv hvis menneskeheden falder, så vil jorden stadig bestå. SUPERFLEX blev etableret i 1993 og af kunstnerne Bjørnstjerne Christiansen, Rasmus Nielsen og Jakob Fenger. Kunstnergruppen anvender kunstens udtryksmuligheder til at gøre en forskel i samfundet og forbinder på denne måde deres kunstneriske produkt med politisk aktivisme.

Tabita Rezaire

Tabita Rezaires (f. 1989) multimodale værk Sugar Walls Teardom består af en gynækologisk stol betrukket i pink læder og en video der forbindes med stolen gennem en robot-arm. Værket belyser sorte kvinders massive bidrag til fremmelsen af moderne medicinsk videnskab og teknologi gennem kolonisatorernes udnyttelse og eksperimenter under slavetiden. Rezaire arbejder med video og digitale værker, hvori hun anser kroppen som et teknologisk medie. Her behandler hun emner som forståelser og konceptualisering af race, intersektionel politik og Afro-feminisme.