Før der indsendes en ansøgning i denne kategori skal sekretariatet kontaktes for råd og vejledning.

Kontakt:

Ansøgningskonsulent, Ane Bülow, anb@ncf.dk, +45 31 24 61 65
Ansøgningskonsulent, Klara Pagh, kpt@ncf.dk, +45 61 69 21 12

Hvem kan søge?

Museer, kunsthaller, offentlige og private institutioner, virksomheder, forlag og foreninger.

Hvad kan der søges støtte til?

Der kan søges om støtte til kunstfaglige projekter af høj kvalitet, der relaterer sig tæt til Ny Carlsbergfondets formål og fundats, og som falder udenfor de øvrige ansøgningskategorier.

Bemærk, at der ikke ydes støtte til: 

  • Ansøgninger, som falder indenfor en af de øvrige ansøgningskategorier
  • Kunstneres egne værkproduktioner
  • Filmproduktioner

Ansøgningsfrist

Der er to ansøgningsfrister i 2026: 
30. januar og 10. august.

Se mere om frister og svartider under ”Ansøgningsfrister”.

Ansøgningsproces

  1. Ansøgningen indsendes online via fondets ansøgningssystem.
  2. Bestyrelsen vurderer ansøgningen og giver tilsagn om delvis eller fuld støtte – eller afslag.
  3. Svar gives online via ansøgningssystemet. 

Kriterier

Ny Carlsbergfondet lægger vægt på, at:

  • ansøger argumenterer overbevisende for den vision, ansøger har for det projekt, der søges støtte til.
  • projektet har en kunstfaglig forankring og er relevant for samtiden.
  • formålet falder udenfor de andre formulerede ansøgningskategorier.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

Ansøgninger, som ikke opfylder nedenstående krav, bliver ikke behandlet.

  • Én pdf-fil på maks. 10 sider
    Alt ansøgningsmateriale skal samles og vedhæftes som én samlet pdf-fil på maks. 10 sider. 

De (maks.) 10 sider skal indeholde:

  • Projektbeskrivelse, der beskriver formålet og redegør for relevans. Maks 2 sider.
  • Budget- og finansieringsplan, der viser, hvordan der skaffes midler til projektet. Inkludér Ny Carlsbergfondet, men også egenfinansiering og evt. andre navngivne fonde, som er eller planlægges ansøgt.
  • Jf. ovenstående: Tydelig økonomisk specificering af, hvad Ny Carlsbergfondet ansøges om.
  • Evt. CV for ansøger - maks. 1 side.
  • Evt. visuelt materiale og yderligere bilag - maks. 5 sider.

For yderligere spørgsmål, kontakt:

Ansøgningskonsulent, Ane Bülow, anb@ncf.dk, +45 31 24 61 65
Ansøgningskonsulent, Klara Pagh, kpt@ncf.dk, +45 61 69 21 12