Ny Carlsbergfondets grundlægger Carl Jacobsen mente, at ”den levende kunst hører det levende folk til”, og hans vision var at placere kunsten der, ”hvor folk færdes”. Det er derfor et af fondets væsentligste formål at gøre kunsten og kunstoplevelsen tilgængelig i de rum og omgivelser, vi deler til daglig – i bygninger, byrum og landskab.

Kommuner, hospitaler, skoler, højskoler, universiteter og andre institutioner og organisationer kan derfor ansøge om støtte til kunst til steder, hvor mange kan få adgang til og glæde af den.
Vi støtter kunstprojekter af både permanent og midlertidig karakter. Kriterierne er forskellige, så vi beder derfor vores ansøgere om at orientere sig i de enkelte støtteområder, krav samt tidsfrister herunder: