Da Danmark lukkede i marts 2020 som følge af de globale konsekvenser af covid-19, tog billedkunstneren Erik A. Frandsen ligesom mange andre flugtruten ud af storbyen og isolerede sig på sin gård på Falster. Under nedlukningernes fortættede energiophobning fandt Frandsen en ny motivverden og ikke mindst en ny malerisk kraft og styrke og omsatte det til Karantænebilleder – den billedserie, værket Studio Stor blev en del af.
Erik A. Frandsen ophæver i sine karantæneværker tid og sted og lader for-, mellem- og baggrund glide sammen i et på én gang frit og klaustrofobisk billedrum og frembringer med dette valg en kunsthistorisk henvisning til den rumlighed og det perspektiv, maleren Giotto komponerede gennem sit virke i den sene middelalder.
Det hjemlige og det ufamiliære
På maleriet skildrer Erik A. Frandsen hjemmearbejdspladsens både besnærende og klaustrofobiske rum. Han skildrer på Studio Stor sit atelier fyldt med malerier, der er under udarbejdelse og står fremme på staffelier. Penselføringen er løs og hurtig. Tæt og intensiv. Farverne er ekspressive, veltæmmede og mættede.
I baggrunden ses skitser hængt op på væggen, og palmer pryder langs de store vinduesruder, hvis overflade ved nærmere bekendtskab viser, at ikke alt er, som det plejer at være. Vinduerne i baggrunden kaster nyt lys tilbage på atelieret. Eller man kan med rette sige, at de manglende lys- og skyggevirkninger derfra gør opmærksom på rummets sammenfaldende dimensioner.
Das Unheimliche – på dansk det uhyggelige eller u-hjemlige – betegner i Freuds udlægning grænsen mellem det hjemlige og det ufamiliære. Det velkendtes tilbagekomst i en urovækkende skikkelse. I hjemmeatelieret er pandemien ikke umiddelbart til stede, men alligevel trænger den ind i dette hverdagsbilledes fortætning. I sammensmeltningen af tid og hidtil adskilte rum. Det er ikke alene motiverne, der her interesserer Frandsen, men den fremmed- og hjemlighed de forhandler i kompositionens klemte rum.
Giottos metode
Studio Stor er en del af Erik A. Frandsens serie Karantænebilleder. Serien, der er blevet til mellem marts 2020 og februar 2022, udfolder en erfaringsverden, der ikke kun er karakteriseret ved isolation, men også en grundlæggende forbundethed. Nok har vi som mennesker været lukket inde i egne eksilkamre, men i kunsten og hjemmets genstande finder han portaler, der åbner hele nye – og gamle – verdener.
I den italienske maler og arkitekt Giottos (1267-1337) Scrovegni-kapel i Padua hænger over 100 bibelske motiver på kirkens vægge og loft. Giotto blandede hverdagselementer med de bibelske motiver og lod for-, mellem- og baggrund smelte sammen i komprimerede malerier. Netop disse kendetegn udvikler Erik A. Frandsens videre på og sender beskueren på perspektiviske og symbolske flugtveje gennem kunstens historie.
Om Erik A. Frandsen
Erik A. Frandsen (f. 1957) bor og arbejder i København. Frandsen har studeret keramik i Grækenland, skulptur i Italien og grafik i Paris. Hans tidlige virke kredser ambivalent om erotikken i varierende materialer, mens han senere har bevæget sig mod familie- og blomstermotiver ofte med iøjnefaldende kontrast mellem motiv og medie eller materiale.
I 2009 blev han tildelt Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat og har siden 2014 modtaget Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.
Trapholt har erhvervet Studio Stor på baggrund af en donation fra Ny Carlsbergfondet.
