Ny Carlsbergfondet støtter udgivelsen af udenlandske kunstfaglige publikationer om dansk kunst, herunder udstillingskataloger og monografier, for derigennem at styrke synligheden og udbredelsen af dansk kunst udenfor Danmarks grænser.
Ny Carlsbergfondet bestræber sig på, at de støttede publikationer afspejler en bredde og mangfoldighed i kunstnerskaber, medier, perspektiver, perioder, geografi, køn, kunstarter mv.
Hvem kan søge?
Museer, kunsthaller, forlag, kunstnere og andre, som udgiver publikationer i udlandet om dansk kunst.
Udgives publikationen i regi af en institution, skal institutionens leder afsende ansøgningen.
Hvad kan der søges støtte til?
Alle udgifter forbundet med udgivelsen af publikationen, f.eks. tryk og indbinding, forlagsredaktion, korrektur, design og billedrettigheder. En eventuel bevilling udbetales først, når publikationen er udgivet.
Ansøgningsfrist
Der er tre ansøgningsfrister i 2026:
30. januar, 4. maj og 12. oktober.
Se mere om frister og svartider her.
Ansøgningsproces
- Ansøgningen indsendes gennem fondets onlinesystem.
- Ny Carlsbergfondets bestyrelse vurderer de indkomne ansøgninger og giver enten fuldt eller delvist tilsagn - eller afslag.
- Ansøger får besked gennem fondets online ansøgningssystem.
Kriterier
Ny Carlsbergfondet lægger vægt på, at:
- publikationen er original og af høj kvalitet.
- publikationen er aktuel og relevant for samtiden, både når det gælder det redaktionelle, det kunstfaglige og det formidlingsfaglige indhold.
- ansøgeren har gennemtænkt og udviklet en distributionsstrategi, f.eks. ved et forlag, i samarbejde med andre kunstinstitutioner mv.
Hvad skal ansøgningen indeholde?
Ansøgninger som ikke opfylder nedenstående krav bliver ikke behandlet.
- Én pdf-fil på maks. 6 sider
Alt ansøgningsmateriale skal samles og vedhæftes som én samlet pdf-fil på maks. 6 sider.
De 6 sider skal inkludere:
- Synopsis - maks. 2 sider.
Synopsis skal give et samlet overblik over publikationens idé og formål og jf. kriterierne redegøre for dens originalitet, aktualitet, relevans, forlag og planlagte distribution. - Indholdsfortegnelse – maks. 1 side
- CV/ kort bio på forfattere og kunstnere – maks. 1 side pr. forfatter/kunstner.
Hvis flere forfattere/kunstnere er involveret: Foretag et prioriteret valg. - Illustrationer – maks. 2 sider.
- Budget og finansieringsplan
Finansieringsplanen skal matche budgettet og vise, hvordan der skaffes midler til publikationens realisering. Inkludér Ny Carlsbergfondet, men også fx egenfinansiering, navngivne fonde, som er eller planlægges ansøgt, andre tilskud, sponsorer og øvrige indtægter, som bidrager til realisering.
De 6 sider kan også inkludere:
- Forlagskalkule og forlagsaftale.
Afrapportering
Fondet tilsendes to eksemplarer af publikationen efter udgivelse med mulighed for at rekvirere yderligere eksemplarer.
Bemærk, at en eventuel bevilling først udbetales, efter publikationen er udgivet og modtaget hos Ny Carlsbergfondet.
For yderligere spørgsmål
Kontakt: Senior forskningskonsulent, Emil Leth Meilvang, elm@ncf.dk, tlf.: (+45) 22 13 29 78.