Projektet sætter fokus på motiverne af syge piger, der dukker op i nordisk og europæisk kunst i slutningen af 1800-tallet. En af de ting, der kendetegner denne periode er skismaet mellem dyrkelsen af den sunde krop, som det f.eks. ses i vitalismen og fremkomsten af den syge kvinde/pige; en figur, der viser sig inden for lægevidenskaben, litteraturen og billedkunsten. Den syge krop eksponeres visuelt særligt i en periode, hvor den dekadente, livsfjerne og overreflekterede kultur, der fandtes i visse miljøer i slutningen af 1800-tallet, ligeledes spillede en fremtrædende rolle. Motiverne af de syge piger indeholder en dobbelthed, idet de både blev anset for at være skrøbeligt skønne og næsten overjordiske væsner, mens eksempelvis sygdommen tuberkulose med dens opkastninger af blod og slim ikke er særligt skøn.

 

Mellem billedkunst og medicin

Den empiriske base består bl.a. af en undersøgelse af hvilke værker af syge piger, der befinder sig i nordiske museers samlinger, ligesom et udvalg af periodens udstillingskataloger skal gennemgås med henblik på en kortlægning af, hvor hyppigt motivet med de syge piger optrådte som motiv på udstillinger i perioden 1850-1900. Desuden skal projektet afdække, hvordan sygdommene tuberkulose og hysteri blev opfattet i samtidige populærmedicinske udgivelser, og dette skal kombineres med nyere socialmedicinsk forskning for at se nærmere på de herskende forestillinger om sygdommene. Statistikker over udbredelsen af sygdomme i de nordiske lande omkring 1900 (hysteri, neurasteni og tuberkulose) vil sammen med et udvalg af patientjournaler fra perioden også blive inddraget for at undersøge, hvordan de nævnte sygdomme italesættes.

 

Projektet inddrager periodens billedkunst som en aktiv medspiller bl.a. i forhold til patientjournaler, samtidig medicinsk litteratur og skønlitteratur og vil undersøge, hvordan nogle af periodens dominerende sygdomme skildres af nordiske kunstnere, for at klarlægges om de forskellige tilgange på nogen måde kan berige hinanden. Overordnet skal projektet undersøge, om billedkunsten følger sin egen kurs i forhold til måden, hvorpå disse sygdomme skildres inden for andre medier. Et af projektets væsentligste bidrag er en nærmere analyse af, hvorledes motiverne af de syge piger kan være med til at udvikle fagfeltet mellem billedkunst og medicin.

 

I 2021 vises der en udstilling på Skagens Museum og på Den Hirschsprungske Samling, hvor et større udvalg af værker med motiver af syge piger bliver omdrejningspunktet.

 

Om stipendiaten

Mette Bøgh Jensen er uddannet mag.art. i kunsthistorie i 2003 fra Aarhus Universitet. Fra 2003-2017 var hun ansat som museumsinspektør på Skagens Kunstmuseer, fra 2015 som kunstfaglig chef. Hun har skrevet flere bøger og artikler om kunstnerkolonien i Skagen, bl.a. At male sit privatliv. Skagensmalernes selviscenesættelse (2005), Til tak for glade dage. Brøndums spisesal (2011), “ Kig ind! Michael Ancher og P.S. Krøyer som kunstnerfigur i et udvalg af samtidens medier”, (2014).