Projektets tese er, at Oluf Høst tænkte internationalt i sine modne år. Til det arbejde var både nazi-Tyskland og østrigeren Fritz Waschnitius betydningsfulde. Historiens udvikling og de personlige ofre, familien Høst måtte bringe, har gjort, at man lagde afstand til perioden. Det har kunnet lade sig gøre i en vis udstrækning. Man må derfor nærme sig Oluf Høsts eget kildemateriale med en vis forsigtighed. Til gengæld er der andre kilder, vi kan arbejde med uden forbehold, ligesom kunstnerens billeder fra perioden stadig kan fortælle facetteret om den tid, da de blev konciperet.

Målet er at løfte Oluf Høst ud af årtiers forståelse som slet og ret ”bornholmermaler”. Dybest set var han en velbeslået københavner, der brugte det lokalhistoriske såvel som det egnsspecifikke til at markere sig på kunstscenen.

Manipulationer

Forholdet mellem Høst og lokalsamfundet i Gudhjem er derfor vigtigt at få behandlet. Her var Oluf Høsts igangsættelse og arbejde med den lokale hjemstavnsforening og dens forståelse af hjemstavnsbegrebet mere betegnende for kunstnerens ståsted end de ofte fremhævede sommer-besøg af københavnere fra det kulturradikale miljø, Poul Henningsen (P. H.) og Otto Gelsted.

Gelsted nåede netop at skrive sin biografi om Høst i serien Vor Tids Kunst (1934), før han – som intellektuel - måtte vige pladsen for østrigeren Fritz Waschnitius. Waschnitius er væsentlig for de sammenhænge, Høst så sin kunst igennem i perioden 1935-1945. Fritz Waschnitius, erklæret nazist fra 1936, var af den største betydning for familien Høst, ligesom også det miljø af unge intellektuelle kaldet Ringen er vanskelig at forstå uden denne lederskikkelse.

Som nævnt er der blevet manipuleret med Oluf Høsts historie, og forsøg på at se mønstrene i disse ”rettelser” er vigtige i det omfang, de kan bidrage til en bedre forståelse af Oluf Høsts malerier i perioden. Her er det i 1935 tilkøbte husmandsstedet Bognemark interessant. Man kunne kalde det Høsts bedste bud på, hvor tidens kunst kunne bevæge sig. Tro mod motivet og målsætninger.

Gården blev malet før Oluf Høst købte den, men især billeder efter 1945 har bidraget til at se på fænomenet Bognemark som en ”modernistisk landbo-idyl”. At gården fysisk er den samme, ændrer ikke det faktum, at hensigten var en anden i en 10 års periode. Klangbunden i tiden var væsensforskellig fra den i dag. Ved at sammenstille periodens billeder af Bognemark fra 1935 til 1945 får vi en god forståelse for, hvilket åndeligt klima Oluf Høst reflekterer.

Om stipendiaten 

Jens Henrik Sandberg (f. 1952) er tidligere museumsdirektør ved Oluf Høst Museet på Bornholm fra 1998-2016, hvorfra projektets centrum udspringer. Herudover er han tidligere museumsdirektør ved Herning Kunstmuseum fra 1987-91, museumsinspektør ved Louisiana fra 1991-93, projektleder ved Statens Museum for Kunst fra 1993-94 og leder af Kunsthallen Portalen, Køge Bugt kulturhus fra 1994-98. Han har blandt andet skrevet: Oluf Høst Museet, 1998. Himmel og Jord: Emil Nolde, Oluf Høst og det nordiske, 2004. Det nære og det universelle: Oluf Høst i privateje, 2008. Oluf Høst Museet - 10 år, 2008. Høst på Frederiksberg - Oluf Høsts ungdomsår, 2008. Længslens landskab: bornholmermaleren Oluf Høst (1884-1966), 2009. Jeg blev væk i mig selv - en biografi, 2012.