Sonja Ferlov Mancoba er først og fremmest kendt for sine bronzeskulpturer. Men livsværket består i ligeså høj grad af abstrakte figurer og masker i gips, der aldrig nåede at blive støbt, samt tegninger, der spillede en central rolle for Ferlov Mancoba som et redskab til at fastholde rytmen og udfylde pauserne i arbejdet med skulpturerne, som ofte var meget længe undervejs. Tegningerne er dog ikke underordnet skulpturerne. I stedet udgør de med deres abstrakte penselstrøg, cirkler, prikker og krydser en selvstændig del af kunstnerskabet.
Det sene værk
Erhvervelsen af gruppen af skulpturer og tegninger betyder en markant styrkelse af Sonja Ferlov Mancobas repræsentation på SMK, så den i langt højere grad står mål med hendes plads i dansk kunsthistorie og giver et mere udfoldet billede af hendes kunst. Iblandt gruppen af værker står den trebenede figur Uden titel (1962) centralt. Værket markerer indledningen til den vigtigste fase i Ferlov Mancobas sene kunstnerskab, hvor det afpillede, kantede og magre udtrykker en på samme tid skrøbelig og brutal side af den menneskelige eksistens.
Proces og materialitet
Ferlov Mancoba var optaget af værkernes processuelle og materielle aspekter. Det var leret og gipsen, hun havde i hænderne og modellerede, formede og byggede sine skulpturer af, mens hun var mindre optaget af den efterfølgende støbeproces. Den gruppe af skulpturer, som museet har erhvervet, er alle de originale skulpturer bygget direkte op i gips og med tydelige spor af kunstnerens arbejdsproces. De formidler således en dimension af uafsluttethed og tilblivelse som et centralt aspekt af Ferlov Mancobas kunstnerskab.
Om Sonja Ferlov Mancoba
Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984) blev født i Danmark og tog i 1930’erne del i miljøet omkring avantgardebevægelsen Linien, der kom på sporet af surrealismen. I 1936 rejste Ferlov Mancoba som 25-årig til Paris, hvor hun bosatte sig og fik atelier ved siden af Alberto Giacometti. Selvom Ferlov Mancoba begyndte som maler, blev skulpturen hendes primære medie. Som billedhugger udviklede hun sit særegne formsprog, der var influeret af hendes interesse for ikke-vestlige kulturer.
