Om stillingen
Du vil indgå i et team på tre studentermedarbejdere, der bistår fondets sekretariat. Dels skal du være med til at løfte en række faste driftsopgaver, og dels vil du deltage i opgaver af mere projektagtig karakter. Jobbet vil give dig en bred indsigt i Ny Carlsbergfondets virke og i den danske kunstverden, og du vil gennem dine opgaver have kontakt med kunstnere, gallerier, museer og offentlige institutioner.
De primære opgaver for studentermedarbejdere:
- At varetage fondets reception, herunder modtagelse af gæster og leverancer, telefonpasning og info-mail.
- At vedligeholde fondets kunstdatabase.
- At rekvirere billed- og tekstmateriale i forbindelse med fondets indkøb.
- At assistere med opdateringer på hjemmeside og sociale medier.
Dine kvalifikationer
Vi foretrækker ansøgere med følgende kvalifikationer:
- Du er studerende fra relevant uddannelse, fx kunsthistorie, moderne kultur, visuel kultur.
- Du har interesse for og et vist kendskab til kunst.
- Du har gode formuleringsevner, skriftligt såvel som mundtligt.
- Du er udadvendt og evner det gode samarbejde og den gode dialog.
- Du arbejder struktureret og detaljefokuseret.
- Du er vant til at have flere bolde i luften og kan koordinere dine opgaver med dine nærmeste kollegaer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til aftale.
Arbejdsstedet er Ny Carlsbergfondet, Brolæggerstræde 5, 1211 København K
Arbejdstiden er 15 timer ugentligt.
Ansøgning mv.
Ansøgningsfrist: mandag 11. januar 2021.
Ansættelsessamtaler i uge 3.
Tiltrædelse start februar 2021.
Send ansøgning, CV samt dokumentation for uddannelse til: jfa@ncf.dk (skriv ”Studentermedarbejder” i emnelinje).
Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Jakob Fibiger Andreasen på 25319099 eller jfa@ncf.dk.