Området ved bæltebånd 2 i ankomsthallen i Københavns Lufthavn vil fra fredag morgen den 30. marts være omdannet til en visuel gengivelse af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Ny Carlsberg Glyptotek og Visit Carlsbergs attraktioner. Derudover stiller markeringen fokus på Carlsberg Laboratoriums forskning og de mange projekter, som hvert år støttes med fondsmidler fra Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Tuborgfondet. Via overskriften og hashtaget #itallcomesfrombeer er formålet at vise, at Carlsberg er meget mere end øl, og at fondene fortsat støtter initiativer i det danske samfund år efter år.

Formålet med initiativet er at præsentere Carlsbergfamilien på én platform, hvor identiteten udtrykkes i en fælles fortælling for både danskere og udlændige, der ankommer til Carlsbergs hjemmemarked.

Markeringen i lufthavnen løber i to perioder gennem hele 2017.

Følg initiativet på de sociale medier: #ItAllComesFromBeer