Få en sjælden omvisning i de historiske rammer og mød fondets bestyrelsesformand, Karsten Ohrt, som fortæller om fondets virke for kunsten før som nu.

Arrangementet er gratis. Bestil billet.

Festivalfokus på Carl
Den ekstrordinære omvisning er del af årets Golden Days Festival. Brygger, kunstelsker og filantrop Carl Jacobsen er nemlig en af festivalens ti hovedpersoner.

Carlsbergfamilien står bag en lang række af arrangementer i festivalsdagene 2. – 17. september. Både museerne Ny Carlsberg Glyptotek og Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, fondene Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet samt Carlsberg Laboratorium og besøgscenteret Visit Carlsberg disker op med en bred vifte af begivenheder, der bringer publikum tilbage til Carl Jacobsens (1842—1914) København og trækker tråde frem til bryggerens betydning for vore dages hovedstad.

Se Carlsbergfamiliens aktivitetsprogram.

I Carls fodspor
Årets Golden Days Festival byder desuden på en række ruter i København. Du kan blandt andet komme på sporet af Carl Jacobsen gennem ti nedslag i hovedstaden, hvor bryggeren har sat sit aftryk.

Se kortet.