Den hidtil største installation i ARoS’ faste samling, Valkyrie Rán, står portugisiske Joana Vasconcelos for, når museet slår dørene op for hendes soloudstilling i efteråret 2016. Ny Carlsbergfondet har bidraget med midler til erhvervelsen af værket, som får en permanent plads i samlingen efter udstillingens afslutning. Den 50m lange, farvestrålende stofinstallation skal ophænges ved indgangspartiet og bugte sig i gennem museets hal.  

Feministisk håndværk
Joana Vasconcelos er kendt for at bearbejde emner som køn, identitet og forbrugskultur ud fra et feministisk afsæt. Værket Valkyrie Rán hører til en del af en ”Valkyrie-serie” af værker, der består af store, spraglede, stedsspecifikke installationer, sammensyet af hundredvis meter af tekstiler samt frynser, kvaster, pomponer osv. 

Alle værkerne i Valkyrie-serien er håndkonstruerede af tekstileksperter i kunstnerens studie i Lissabon. Valkyrie Ráns kollektive tilblivelsesproces inddrager således bevidst tekstilhåndværkets sociokulturelle historie; tidligere var håndarbejde uløseligt forbundet med femininitet og hjemmets privatsfære. 

”I mangel på anerkendelse i det offentlige fik kvinderne et talerør i de hjemlige sysler. Håndarbejde fik – paradoksalt nok – stor indflydelse på kvindernes frigørelse. Vasconcelos kombinerer dette historiske tilbageblik med et kritisk blik på samtiden, hvor fordybelse og tidsinvestering i vores omgivelser for længst er overskygget af maskinel masseproduktion, ” siger direktøren på ARoS, Erlend G. Høyersten. 

Nordens valkyrie
I nordisk mytologi blev de kvindelige valkyrier knyttet til krig og død, idet de havde magt over mænds skæbner og besluttede hvilke krigere, der skulle dø på slagmarken og tilbringe efterlivet i selskab med guderne i Valhalla. Siden den europæiske romantik har valkyrier også været et yndet symbol og motiv i kunsten.

”Da Valkyrie-serien finder sit motiv og tager afsæt i nordisk mytologi, er det såvel Vasconcelos’ som ARoS’ ønske at bringe serien til sit højdepunkt ved af skabe en ”Nordens valkyrie” til museet, hvor værkets iboende fortælling kan skærpe forståelsen af fortiden og nutidens sociale mønstre”, forklarer Erlend G. Høyersten.