Johan Thomas Lundbye (1818-1848) er unægtelig en af de mest hyldede og beskrevne landskabsmalere i dansk kunst. Hans betydning i den nationalromantiske bevægelse i midten af 1800-tallet har i eftertiden taget næsten mytologiske dimensioner og gjort ham til en hovedskikkelse i den såkaldte Guldalder. Kilderne til Lundbyes tankeverden er da også exceptionelt rige, idet han var en af periodens nok mest skrivende danske kunstnere. Fra 1842 til sin død i 1848 førte Lundbye dagbog, ikke som et sted at notere trivielle hændelser men snarere for at samle sine overvejelser om kunstnerens plads i verden, om tro, skæbne, kunst og kærlighed. Indholdet er således ligeså stærkt vekslende i stil og indhold, som optegnelserne er i omfang og hyppighed. Til tider har Lundbyes dagbogsnotater form af personlige, etiske og filosofiske overvejelser om hans forhold til andre mennesker. Til andre tider handler dagbogen om Lundbyes rolle som kunstner og hans syn på publikum, autoriteter og danskhed. Og endelig er dagbøgerne fra Lundbyes udlandsrejse i 1845-46 formet som en rejseberetning, som han kendte dem fra utallige samtidige udgivelser.

Alt i alt er Lundbyes dagbøger en vigtig kilde i dansk kunsthistorie, som nu for første gang udgives i sin helhed her.