Den polsk-tyske maler Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) vakte opsigt i København, da ægteskabet med billedhuggeren Jens Adolf Jerichau bragte hende fra Rom til Danmark i 1848. Vanskelighederne med at blive accepteret af det danske kunstmiljø betød, at hun tidligt vendte blikket mod den internationale kunstmetropol London. Herfra skrev hun flittigt hjem til ægtefællen om oplevelserne i dronning Victorias hovedstad og om mødet med et dynamisk og kommercielt kunstliv, og brevene formidler indtrykket af en kunstner, der både var strategisk, opsøgende og dygtig til at opdyrke netværk, som kunne pleje hendes interesser. Samtidig giver de også indblik i skyggesiderne ved kunstnerkarrieren uden for Danmark, ofte var hun væk fra hjemmet i månedsvis, og det omfattende rejseliv sled på kræfterne.

Brevene, som aldrig har været transskriberet før i deres fulde længde, er med til at tegne et nuanceret portræt af Jerichau Baumann under de mange ophold i den engelske hovedstad mellem 1858 og 1871. Og gennem kunstnerens egne ord belyses en hel ukendt side af hendes internationale virke for alle, der vil vide mere om den handlekraftige kvindelige kosmopolit, der udfordrede den konventionelle kunstnerrolle.

Brevarkivet er tilgængeligt online her.

Annoteringen af brevene er endnu ikke afsluttet, men vil ske løbende. Brevene er transskriberet og annoteret af af kunsthistorikerne Sine Krogh og Birgitte Fink, der også har skrevet de indledende kapitler til udgivelsen Breve fra London. Elisabeth Jerichau Baumann og den victorianske kunstverden. Bogen er er første bind i Ny Carlsbergfondets udgivelsesrække af Kilder Til Dansk Kunsthistorie, og den er udgivet på Strandberg Publishing 12. januar 2018.